CVR-nr:18846780​

Er Jeres møbler i dårlig stand?

Ring til Leif og Jan

Vores historie

Lidt om udviklingen gennem tiden for LC Boligmontering

– et firma over 6 generationer

Firmaets historie begynder i 1867, da fødes Carl Wilhelm Christiansen som er min tipoldefar. Han kommer ud og tjene som 12-13 årig, før han uddanner sig som sadelmager & tapetserer.

I 1916 åbner Carl Wilhelm værksted i håndværkergaden Ryesgade 125 på Østerbro og i 1925 flyttes værkstedet til Trianglen 7B på Østerbro, hvor han også bor. Carl Wilhelm får 12 børn den ældste dreng er Svend Aage og min oldefar. Den yngste er Eigil Ludvig født i 1912 og min farfar. De arbejdede begge 2 på værkstedet.

I 1919 får Svend Aage sønnen Svend Egon som er min morfar, han kommer også til at arbejde på værkstedet. I 1943 dør Carl Wilhelm og Svend Aage overtager værkstedet som han driver frem til 1953. Herefter overtager min farfar, og flytter værkstedet til Gentofte på Vangedevej 71.

I 1967 overtager min far – Leif – så værkstedet og i 1982 flytter han det til Vangede Bygade 88, hvor jeg, efter endt uddannelse som blikkenslager, begynder at hjælpe ham først som arbejdsdreng, senere som lærling og svend.

I 1987 flyttes værkstedet til Mesterlodden 30 i Gentofte og jeg overtager LC Boligmontering i 1999. Nogle år senere ønsker min far at gå på pension og i 2004 flytter jeg værkstedet til Birkelundsvej 14 i Herringsløse.

9 år senere startede min datter Regina i firmaet og det viste sig hurtigt at hun havde arvede sin far´s evner til tilskæring, modelarbejde og syning. Da hun så i sommeren 2015 kom ind på Kolding Design Skole, hvor hun skal læse tekstildesign, troede vi at det skulle stoppe ved den 5. generation. Men i julen 2015 kom min søn og fortalte mig og farfar, at han godt kunne tænke sig at prøve vores stolte fag. Og glæden var stor da det viste sig at han også havde evner, specielt det traditionelle havde han godt fat på.

Så nu er han kommet i lære, og hvad fremtiden bringer er der ingen som ved. Men vi vil gøre alt for at han bliver en dygtig møbelpolstrer og med tiden kan et sammenarbejde med Regina være en mulighed, for en tekstildesigner skal jo have prøvet sit produkt.

LC BOLIGMONTERING

CVR:18846780​

FIND OS

Birkelundsvej 14, 2640 Hedehusene

Danmark